Mad og pynt til påske
Se vores spændende påskebøger med masser af idéer til både børn og voksne.
Til påsken hører også lækker mad og du kan få ideer og opskrifter i danske og udenlandske magasiner. I det engelske Vegan Food & Living er der udelukkende veganske opskrifter til bl.a. påskefrokosten.
Opskrifter på moderne smørrebrød i det danske Jeanne d'Arc Living vil helt sikkert være et hit til påskefrokosten. I det velkendte SPIS BEDRE finder du lækre opskrifter under temaet "Forår på menuen".
Påskebordet skal selvfølgelig også pyntes med blomster fra forårshaven. I det nyeste nummer af Isabellas får du idéer til smukke kranse og buketter til foråret.
De digitale magasiner kan du læse på din computer, tablet eller smartphone og du skal bare bruge dit bibliotekslogin og kode. De er selvfølgelig gratis at låne ligesom bøger.